Ankomst til Flyvestation Aalborg:
Det er muligt at ankomme til løbsområdet fra kl. 23.00. fredag 01. september.
ALLE skal ankomme via Hovedvagten ved Flystation Aalborg, Thisted Landevej 53, 9430 Vadum.
DIT STARTNUMMER SKAL MEDBRINGES.
STARTNUMMERET ER DIN ADGANGSBILLET TIL OMRÅDET.
Afhentning af startnummer:
Dit startnummer SKAL ubetinget afhentes inden løbet, da startnummeret er din ’adgangsbillet’ til løbsområdet.
Startnummer kan afhentes hos: Løberen Aalborg, i perioden 29AUG – 1SEP indenfor butikkens almindelige åbningstid.
Er det ikke muligt at afhente sit startnummer i Løberens butik i Aalborg jf. ovenstående – så kan startnummer afhentes i afgangshallen i Aalborg Lufthavn, i tidsrummet kl. 2230-2359 fredag d. 1. SEP.
Man kan således afhente sit startnummer umiddelbart inden løbet.
Bemærk udlevering af startnummer sker fra Aalborg Lufthavn og ikke ved hovedvagten til Flyvestation Aalborg, hvorfra der er adgang til løbsområdet
Udlevering af startnummer fra Aalborg lufthavn lukker kl 23:59 fredag 1. SEP
Hangar RNR:
Vi har fået stillet en stor hangar til rådighed under løbet. Denne hangar fungerer som samlingsplads før og efter løbet. Her vil der være udlevering af væske, servering af rundstykke, frugt mv. samt præmieoverrækkelse
Parkering vil være i umiddelbar nærhed af denne hangar. Gå afstand op til 500m kan forekomme.
Vi serverer gratis kaffe natten igennem og der vil blive uddelt gratis rundstykke og frugt til deltagerne efter løbet
Målområdet:
Start og mållinje er beliggende i umiddelbar nærhed af den hangar som vi har til rådighed.
START: kl 01.00 for både 5 km og 10 km og 5 km walk
Alle deltagere adviseres i hangar området om hvornår der åbnes for ‘portene’ og man kan gå den korte afstand til start/mål linjen
Væske:
Der vil blive etableret et mindre væske-depot i start/målområdet til 10 km ruten
Vær venlig ikke at medbringe egne flasker eller væske på ruten, da det kan have alvorlige konsekvenser med affald på et operativt flyvefelt.
Omklædning:
Der kan klædes om i begrænset omfang i Hangaren eller evt. opstillede telte. I øvrigt henviser vi til den svenske ’Vådkludsmodel’ ved egne biler.
Toiletter:
Der vil være toiletfaciliteter indendørs og udendørs toiletvogne.
Taskeopbevaring:
Der oprettes ikke overvåget taskeopbevaring under løbet. Husk på, at der i princippet kun er deltagere til stede i området. Tasker kan efterlades i Hangar – på eget ansvar – under løbet.
Præmier:
Vi afholder præmieoverrækkelse så snart det er muligt, men da vi skal have de sidste deltagere i mål inden overrækkelsen af lodtrækningspræmier, kan denne del trække en smule ud.
Kræver løbet en pandelampe?
Nej – men vi opfordrer til at man løber med en pandelampe.
Banerne du løber på kan være op til 45 m bredde og med mange løbere på ruten så kan der naturligvis forekomme mørkere afsnit og det vil ikke være hvidt lys, der er på alle dele af ruten.